En dag fuld af leg og læring
Forestil dig en dag fyldt med nysgerrighed, udeleg og meningsfulde aktiviteter. Hos Naturtroldene Privat Pasningsordning skaber jeg et miljø, hvor hvert barn føler sig hjemme og klar til at udforske verden omkring sig.
Min pædagogiske tilgang
Læring gennem leg og nærvær er kernen i Naturtroldene. Jeg tror på, at tryghed og en hjemlig atmosfære åbner døren for barnets nysgerrighed og udvikling. Det er her, fundamentet for et godt børneliv bygges.
Et "hjem nummer to"
Som person er jeg smilende, imødekommende og besidder en dyb indre ro. Mit mål er at skabe en hverdag for jeres barn, der føles som et "hjem nummer to" – et sted hvor der er plads til fordybelse, kreativitet og masser af omsorg, uanset om vi udforsker naturens små mirakler eller hygger indenfor.
Min pasningsordning er børnenes andet hjem. Her øver vi selvhjulpenhed i de små hverdagsting – at få støvlerne på, dække bord og hjælpe hinanden. Det opbygger barnets selvtillid og giver dem følelsen af at være en værdifuld del af et lille fællesskab.
I min private pasning er den hjemlige følelse selve fundamentet. Jeg tror på, at når barnet føler sig trygt og "hjemme", åbnes døren for nysgerrighed og læring.
Mit mål er simpelt:
At give jeres barn en hverdag fyldt med nærvær, hvor læring sker helt naturligt gennem leg, udflugter og trygge rammer.
Læreplanstemaer i hverdagen
Den "hjemlige" pædagogik
For mig er det vigtigste, at pædagogikken ikke bliver en tjekliste, men en naturlig del af hverdagen. Når vi eks. planter gulerødder i køkkenhaven, arbejder vi faktisk med næsten alle temaer på én gang:
- Natur & Science: Hvordan gror planten
- Krop & Sanser: Hvordan mærkes jorden og smager guleroden?
- Sprog: Vi lærer ord som "spire", "rødder" og "høste".
- Socialt: Vi hjælpes ad med at vande.
- Alsidig personlig udvikling - Vi øver selvhjulpen hed – f.eks. selv at tage støvler på eller dække bord. Det giver barnet sejrsoplevelser og mod på at prøve nyt.
- Social udvikling - Gennem vores ugentlige aftaler med andre børnepassere, lærer børnene at aflæse hinandens kropssprog, vente på tur og skabe venskaber på tværs.
- Kommunikation og sprog - Vi bruger morgensang, højtlæsning af bøger og sætte ord på alt, hvad vi ser indenfor og i naturen (f.eks. farver på bilerne, eller navne på dyr ).
- Krop, sanser og bevægelse - Naturen er vores gymnastiksal. Vi styrker motorikken ved at gå i ujævnt terræn i skoven, mærke græsset under fødderne og gynge i haven.
- Natur, udeliv og science - Vi følger processen fra frø til plante, finder krible-krable dyr og observerer vejr skifte. Laver små science forsøg.
- Kultur, æstetik og fællesskab - Vi markerer traditioner som juleafslutning og tager på kulturelle ture til Den Blå Planet og Zoo for at udvide børnenes verden.
Udvikling gennem samvær
Sociale relationer på tværs Selvom hverdagen hos Naturtroldene foregår i små, trygge rammer, vægter jeg det sociale fællesskab med andre højt. Gennem vores ugentlige aftaler med andre private børnepassere i nærområdet, får børnene mulighed for at indgå i en større børnegruppe. Her lærer de at aflæse mange forskellige kropssprog, øver sig i at vente på tur og begynder at danne deres allerførste venskaber på tværs af grupperne. Det giver en god balance mellem den nære tryghed hjemme hos mig og den sociale træning, der ruster dem til livet i børnehaven.
Nysgerrighed og forståelse for verden
Vores aktiviteter er ikke kun sjove; de er designet til at stimulere børnenes nysgerrighed, forbedre motorikken og give en dybere forståelse for verden omkring dem. Hvert element i pasningen bidrager til deres udvikling.
Læring i naturen
Når vi sætter kartofler eller gulerødder i køkkenhaven, arbejder vi med næsten alle læreplanstemaer på én gang. Det er en konkret måde at opleve naturens kredsløb på, og det styrker børnenes finmotorik, tålmodighed og samarbejdsevner.
Traditioner og begivenheder
Vi elsker at fejre traditioner! Vi laver krea-hygge efter alle de danske traditioner som halloween, juleklip og science-ugen.
Jeg inviterer til forældre- og bedsteforældrekaffe i haven 2 gange om året, og så slutter vi året af med en hyggelig juleafslutning.