En dag hos Naturtroldene
Få et indblik i en typisk hverdag hos Naturtroldene, hvor tryghed, natur og nærvær er i centrum. Lær mere om vores rutiner, og hvordan jeg skaber en meningsfuld dag for dit barn.

En rolig start på dagen
Mellem kl. 07.15 og 09.00 lander børnene stille og roligt. Vi leger på gulvet, læser bøger eller lægger puslespil. De mindste, der har brug for en formiddagslur, bliver puttet her. Jeg sørger for en tryg og blid start på dagen for alle.

Morgensang og formiddagsmad
Kl. 09.00 – 09.30 samles vi om bordet til hygge, sange med fagter og lidt sundt at styrke os på, som bananpandekager, vafler, brød og frugt. Om sommeren rykker vi ofte denne hyggestund ud i haven kl. 08.30 eller tager det med på tur.

Formiddagens eventyr
Fra kl. 09.30 – 11.00 er vi mest aktive. Vi tager på tur til markerne, besøger gederne på Nøragersmindevej, cykler mod Kongelunden eller fordyber os i køkkenhaven. Er vi hjemme, står den på krea-projekter, sanselege eller fri leg i den store have eller på gulvet.
Frokost og ro
11.00 – 11.45 Der spiser vi en nærende frokost. I vinterhalvåret serverer jeg varm mad 2-3 gange om ugen (f.eks. suppe eller grød), ellers står den på rugbrød med sundt pålæg. Derefter gøres der klar til middagslur.
Stilletid
11.45 – 14.00/14.30 Børnene gøres klar til putning, og sover til middag eller hviler
Eftermiddagshygge
14.00/14.30 – 15.00 Børnene vågner i deres eget tempo. Vi får eftermiddagsmad, som kan være alt fra hjemmebag til kogte gulerødder med hummus eller hjemmelavet koldskål med frugt.
Fri leg & Afhentning
15.00 - Lukketid Vi runder dagen af med dans, musik, leg på gulvet eller en sidste tur i sandkassen, indtil mor eller far kommer og henter.
Det unikke ved Naturtroldene
Vi tilbyder tid til det enkelte barn med samme voksne ved aflevering og afhentning. Roen ved maksimalt fire børn og omsorgen i den mindre pasningsordning giver mere tid per barn og skaber en tryg og nærværende hverdag. Børnenes absolutte favoritter inkluderer cykelture, krible-krable-aktiviteter og at være med i køkkenhaven og spise.